Stjernetegn – forstå dit kærlighedsliv og din fremtid

Hvis du som jeg elsker at undersøge dit stjernetegn og følge med i dit månedlige horoskop, men føler, at de altid fokuserer på karriere og børn, så har jeg det perfekte tip til dig. Jeg har nemlig fundet den ultimative ”stjernetegnshåndbog” på Woman.dk, hvor de har totalt forstand på stjernetegn og alt det, der rører sig inden for astrologiens univers.

Her kan du finde ud af, hvad din ascendant er, og om dit og drømmefyrens stjernetegn rent faktisk passer sammen! Womans univers er fyldt med sjove facts og tips, hvad enten du er født i jomfruens stjernetegn eller i løvens stjernetegn, og jeg er fan!

Hvilket stjernetegn er jeg?

Måske ved du allerede, at dit stjernetegn er styret af solens placering på dit fødselstidspunkt. Det betyder, at dit stjernetegn afhænger af, hvilken måned du er født i. Så for at udregne dit stjernetegn skal du altså bare kende din fødselsdag.

De 12 stjernetegn løber fra cirka d. 20 i hver måned, så hvis du er født d. 26. april, hører du til maj måneds stjernetegn, som er tyren. Jeg elsker personligt at bruge Womans guide til alle de 12 stjernetegn, hvor du også kan lære mere om dit specifikke stjernetegn.

 

Hvilke stjernetegn passer sammen?

Hvis du er på udkig efter dit perfekte kærlighedsmatch (og hvem er ikke det?), og du gerne vil vide, om sol, måne og stjerner er på din side, så er det et parhoroskop, du skal kigge på.

Men hvad vil det sige, at to stjernetegn passer godt sammen? Jo, det vil sige, at nogle stjernetegn naturligt spiller bedre sammen, hvorimod andre stjernetegn vil have sværere ved at forstå hinanden, og det kan føre til knas i forholdet.

For eksempel er vædderen og vandmanden to stjernetegn, der vil fungere rigtig godt i et forhold, hvorimod vædderen og stenbukken, som udgangspunkt ikke er et særligt godt match på grund af deres alt for store forskelligheder.

 


Hvad er min ascendant?

Hvis du som jeg har oplevet, at dit stjernetegn ikke rigtig passer på dig, så kan der være en forklaring. Det er nemlig ikke kun dit stjernetegn, der er afgørende – din ascendant spiller også ind.

Ascendanttegnene er de samme som de 12 stjernetegn, du måske allerede kender. Men hvor dit stjernetegn siger noget om dig som person generelt, så fortæller din ascendant noget om, hvordan folk ser dig, når de møder dig første gang.

Det betyder, at selv om du er fisk i stjernetegn, kan du være tyr i ascendant og derfor have nogle af tyrens kvaliteter, når du møder nye folk.

Jeg udregnede min ascendant på Womans site ved hjælp af deres beregner. Her kan du også finde ud af mere om, hvilke træk, der er kendetegnet ved netop din ascendant.

 

Hvad er kinesiske stjernetegn?

De kinesiske stjernetegn er også inddelt i 12 kategorier ligesom vores, men i stedet for måneder er de kinesiske stjernetegn inddelt efter fødselsår. Selve stjernetegnene er også en smule anderledes, da de alle sammen er inddelt efter dyr – og her kan du godt risikere at være rotte i stjernetegn!

Hvis du for eksempel er født i maj 1996, så er du ikke tyr i Kina, men derimod rotte. De forskellige år betyder en masse for dit kærlighedsliv, personlighed og karriere.

Du kan lærer meget mere om dit kinesiske stjernetegn, perfekte match og ascendant på Woman.dk!

 

Photocredit: Vedrana Filipovic / Unsplash.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *