At være på ferie keder mange

Man skulle tro at ferier er den bedste tid på året. Efter måneders hårdt arbejde, kan du nu endelig drage ud i dit blå til dit eget ferieparadis og bare slappe af og nyde livet?

Eller rettere: Sådan burde det faktisk være. For ifølge det engelske rekrutteringsbureau Office Angels er sandheden slet ikke så rosenrød. De spurgte 1.500 kontor-ansatte om, hvordan de har det med at have en hel ferie foran sig, og overraskende nok svarede hele 86 % at de keder sig, når de er på ferie eller at de ikke ved, hvordan de skal slappe af.

Undersøgelsen viste også at:

  • Over 50 % indrømmer, at det tager dem 3-4 dage at komme ned i gear og for nogle tager det endda en hel ferieuge.
  • 68 % finder det svært at styre al den ustrukturerede tid, ferien byder på.
  • 62 % bekymrer sig om, at de ikke har nok at lave i ferien.
  • 45 % indrømmer, at de savner det travle liv på kontoret.

En anden undersøgelse fra samme rekrutteringsbureau viser, at hele 78 % af kontorfolk indrømmer, at de tænker på arbejde mindst 1 time hver dag, mens de er på ferie. På 2 ugers ferie svarer det til, at de bruger 2 hele dage på at tænke på jobbet.

Så hvis du har svært ved at falde til ro på din ferie, så er du langt fra den eneste.

 

Photocredit: Mikey Harris / Unsplash.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *